Psykologisk krisehjælp

Sådan gør du, hvis der er brug for psykologisk krisehjælp:

Når hændelsen sker:

  • Vurder behov for akut hjælp - kald 112! 
  • Giv kollegial psykisk førstehjælp, umiddelbart efter episoden. 
  • Psykisk førstehjælp

    • Lad ikke den voldsramte være alene 
    • Skab ro og tryghed 
    • Lyt til den voldsramte – lad vedkommende fortælle (igen og igen), hvad der er sket 
    • Undgå at bagatellisere 
    • Undgå at kritisere den voldsramtes handlinger 
    • Hjælpe evt. med at kontakte familie og pårørende 
    • Følg evt. den voldsramte hjem 
    • Sørg for at den voldsramte ikke er alene det første døgn 
  • Ledsag kollegaen til skadestuen, hvis det er påkrævet  

Umiddelbart efter ulykken:

  • Leder og arbejdsmiljørepræsentant skal orienteres hurtigst muligt efter episoden har fundets sted
  • Leder sørger for at der tilbydes krisehjælp til skadelidte – krisehjælp kan rekvireres på tlf.: 89 70 12 99 
  • Episoden anmeldes som en arbejdsskade og anmeldes til politiet (hurtigst muligt/inden for 24 timer). 
  • De øvrige medarbejdere skal orienteres om hændelsen.  

Opfølgning den efterfølgende tid:

  • Hold jævnlig kontakt med den pågældende medarbejder i perioden efter. 
  • Støt den pågældende medarbejders tilbagevenden til arbejdet. 
  • Giv mulighed for møde mellem skadelidte og andre involverede i episoden.

  

Sådan gør du, hvis du modtager en trussel via email:

Du skal omgående:

  • Underrette din nærmeste leder
  • Aftale det videre forløb med din leder om evt. underretning af politiet
  • Orientere din arbejdsmiljøkonsulent