Gidseltagning

Situation

Borgere eller medarbejdere er blevet taget som gidsler eller der er trussel om nært forestående gidseltagning.

Alle medarbejdere og borgere er i dette tilfælde udsatte.

Alarmering

Kontakt politiet - ring 112. Fortæl hvem du er, hvor du ringer fra, hvad der er sket og om der er tilskadekomne eller personer i fare.

Alarmér din nærmeste leder og din sikkerhedsrepræsentant.

Bed din leder og sikkerhedsrepræsentant om, at tilkalde sikkerhedsvagterne.


Hvis du har alarm på din telefon skal du alarmere vagterne. Når der trykkes på alarmen, går der et opkald til den interne vagt. I tilfælde af at vagtens telefon er slukket, vil opkaldet gå videre til Brand og Redning, som vil tilkalde det nærmeste politi.

Opgaver

Sikring af, at situationen kommer under kontrol uden af nogen lider fysisk eller psykisk overlast.

Handling

Politiet kontaktes. Politiet vurderer situationens/truslens alvor og styrer den videre proces.

Alle personer, der ikke er taget som gidsler skal forlade bygningen omgående. Sikkerhedsvagterne assisterer hermed – følg deres anvisninger.

Ledere og arbejdsmiljørepræsentant skal forsøge at danne sig et overblik over, om alle er kommet ud.

Uanset om man er taget som gidsel eller ikke, skal man ikke benytte sig af selvtægt. Lad være med at forsøge at hjælpe borgere eller kollegaer der er blevet taget som gidsler.
Lad være med at forsøge at forhandle med gidseltageren.

Forhold dig helt i ro, hvis du er taget som gidsel. Forsøg om nødvendigt at berolige andre i samme situation. Forsøg især at berolige og drage omsorg for eventuelle børn. Afvent politiets indsats.

Afdelingsledelsen skal efterfølgende tilbyde krisehjælp til de berørte.

Ledelse og organisation

Ledelsen leder indsatsen indtil politiet er kontaktet. Dernæst overtager politiet det fulde ansvar.

Bemanding og udstyr

Ledelsen, arbejdsmiljørepræsentant og sikkerhedsvagterne træder til efter behov.

Der kræves intet særligt udstyr.

Kommunikation

Ledelsen informerer medarbejdere og borgere via e-mail, kommunes intranet Siko eller personlig kontakt.

Ledelsen kontakter Kommunikation.

Kommunikation tager kontakt til pressen, hvis Kommunikation vurderer, at det er nødvendigt.

Kontaktoplysninger

Silkeborg Politi 114 eller tlf. 87 23 14 48
Alarmcentralen (Politi – Falck – Beredskab) 112
Midtjysk Brand og Rednings døgnbemandede vagtcentral: tlf. 89 70 35 99

Kultur og Borgerservicechef John Bøgelund Frederiksen, tlf. 20 83 58 35

Teamleder for Borgerservice Sofie Martinussen, tlf. 28 60 24 23  

Silkeborg Kommunes Krisestab via vagtcentral: 89 70 35 99

Kontakt Kommunikationschefen (krisekommunikation)

Udarbejdet af: Mette Søndergaard Johannsen
Godkendt af: Afdelingsledelsen i Job- og Borgerservice
Dato: 14.10.2013
Revideret af: Tina Villumsen, afdelingsledelse i Kultur og Borgerservice den 12.02.2016
Revideret af: Sofie Martinussen, teamleder i Borgerservice den 29.08.2017