Ekstreme vejrfænomener

Situation

DMI varsler et ekstremt vejrfænomen, der vil gøre det svært eller umuligt at opretholde Borgerservices normale service.

De udsatte er borgere og medarbejdere, hvis de på grund af vejret ikke kan forlade bygningen.

Alarmering

Borgere og medarbejdere alarmeres via personlig kontakt, e-mail eller på kommunens intranet Siko.

Opgaver

Sikring af, at borgere og medarbejdere får mulighed for at tage hjem inden situationen bliver alvorlig.

Sikring af, at ingen lider fysisk eller psykisk overlast i tilfælde af, at det bliver nødvendigt at opholde sig på stedet indtil vejrsituationen har normaliseret sig.

Handling

Afdelingsledelsens opgave er at danne sig overblik over situationen, og følge de procedurer og retningslinjer, som er beskrevet i Silkeborg Kommunes overordnede beredskabsplan, med henblik på at tackle den pågældende problemstilling, inddragelse af myndigheder, orientering/evakuering/evt. genhusning af brugere, orientering af personale, kontakt med presse etc.

I tilfælde af at egne ressourcer ikke er tilstrækkelige, skal afdelingschefen eller sektionslederen i Borgerservice foretage en hurtig vurdering af det nødvendige beredskabsniveau for opgavens løsning. Beredskabsdirektøren underrettes og i fællesskab fastsættes det endelige beredskabsniveau. Beredskabsdirektøren kontaktes døgnet rundt via Midtjysk Brand og Rednings vagtcentral: tlf. 89 70 35 99.

Afdelingsledelsen kontakter kommunens krisestab.

Ledelse og organisation

Afdelingsledelsen har ansvaret for at lede indsatsen lokalt.

Krisestaben sørger for den overordnede koordinering.

Bemanding og udstyr

Ledelsen, arbejdsmiljørepræsentant og sikkerhedsvagterne træder til efter behov.

Der kræves intet særligt udstyr.

Kommunikation

Ledelsen informerer medarbejdere og borgere via e-mail, kommunens intranet Siko eller personlig kontakt.

Ledelsen kontakter Kommunikation.

Kommunikation tager kontakt til pressen, hvis Kommunikation vurderer, at det er nødvendigt.

Kontaktoplysninger

Silkeborg Politi 114 eller tlf. 87 23 14 48
Alarmcentralen (Politi – Falck – Beredskab) 112
Midtjysk Brand og Rednings døgnbemandede vagtcentral: tlf. 89 70 35 99

Kultur og Borgerservicechef John Bøgelund Frederiksen, tlf. 20 83 58 35

Teamleder i Borgerservice Sofie Martinussen, tlf. 28 60 24 23 

Silkeborg Kommunes Krisestab via vagtcentral: 89 70 35 99

Kontakt Kommunikationschefen (krisekommunikation) 

Udarbejdet af: Mette Søndergaard Johannsen
Godkendt af: Afdelingsledelsen i Job- og Borgerservice
Dato: 14.10.2013
Revideret af: Tina Villumsen, afdelingsledelse i Kultur og Borgerservice den 12.02.2016
Revideret af Sofie Martinussen, teamleder i Borgerservice den 29.08.2017