Indsatsplan - alvorlig ulykke i Indelukket

Udarbejdet af: Nærmeste leder Torben Nielsen og arbejdsmiljørepræsentant Alf Christensen
Godkendt af: Kultur- og Fritidschef Freddie Davidsen
Dato: 31.10.2013

Situation

Et træ er væltet ned i en kørende bil. Flere tilskadekomne.

Indsatsen retter sig mod de tilskadekomne samt de personer, der er i risiko for at komme til skade.  

Alarmering

Opsynsmand alarmerer Brand og Redning på 112.

Når situationen tillader det tilkaldes nærmeste leder telefonisk.

Nærmeste leder TN: telefon 89 70 13 56 eller 23 31 39 30.
Kultur- og borgerservicechef: 20 83 58 35.  

Opgaver

Ulykken skal stoppes og adgangen til området hindres. Fokus er på redning af tilskadekomne samt befrielse af eventuelt fastklemte personer.  

Handling

Opsynsmand tjekker, at der ikke er fare for at flere træer vælter, så redningsarbejdet kan foregå uhindret og uforstyrret.

Redningsarbejdet kan foregå i et samarbejde mellem redningspersonale og Indelukkets personale.  

Ledelse og organisation

Redningsindsatsen ledes af Brand og Redning.
Øvrig indsats af opsynsmand og dennes leder(e).

Opsynsmand bistår om nødvendigt redningspersonalet ved ulykkesstedet. Leder/chef varetager evt. kommunikation med pårørende, andre myndigheder mv.  

Bemanding og udstyr

Redningspersonale og Indelukkets personale. 

Kommunikation

Intern kommunikation.

Når situationen tillader det, informeres Brand og Redning evt. yderligere ligesom Kultur- og borgerservicechefen/evt. andre i kommunens ledelse informeres.

Ekstern kommunikation.

Leder/kultur- og borgerservicechef koordinerer kommunikationen og orienterer relevante medier om ulykken.  

Kontaktoplysninger

Kultur- og borgerservicechef – se ovenfor.
Anden ledelse i kommunen.

De kontaktes telefonisk.  

Evt. andre vigtige opmærksomhedspunkter

Yderligere potentielle ulykkessituationer: Bådbrand, bil i vandet, drukneulykke og hjertestop.